Fredsplan afvist i Haiti

Haitansk oprører sætter ild på mistænkt Aristide-tilhængers hus i Haitis næststørste by, Cap Haitien. - Foto: AP
Haitansk oprører sætter ild på mistænkt Aristide-tilhængers hus i Haitis næststørste by, Cap Haitien. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den politiske opposition i Haiti har pure nægtet at indgå i noget som helst samarbejde med Haitis præsident, Jean-Bertrand Aristide, og insisterer på, at præsidenten må gå af. Det skriver BBC News. Aristide som præsident til 2006 Ifølge forslaget skulle præsident Aristide fortsætte i embedet indtil 2006, men med reducerede beføjelser. Men det har den politiske opposition, der ikke støtter det væbnede oprør, nægtet. Oppositionen siger, at man ikke kan acceptere forslag, der ikke indebærer den nuværende præsidents afgang. Frygter blodbad Præsident Aristide, som gik ind for den nu afviste plan, har derfor anmodet det internationale samfund om hjælp til at slå oprøret ned. Den uheldige præsident blev i 1994 genindsat af USA med hjælp fra amerikanske tropper, efter at han var blevet styrtet i 1991 efter kun syv måneder i præsidentembedet. Aristide ønsker, at det internationale samfund intervenerer i konflikten, fordi han frygter et blodbad, hvis oprørerne angriber hovedstaden, Port-au-Prince. »Hvis disse dræbere kommer til Port-au-Prince, så er der risiko for, at mange tusinde bliver dræbt«, sagde Aristide ved en pressekonference. Nabolande truer oprørerne Oprøret, der indtil videre har varet i tre uger, har kostet mindst 70 mennesker livet. Mandag indtog oprørerne Haitis næststørste by, Cap Haitien, og begyndte straks at brænde mistænkte Aristide-tilhængeres huse ned. Flere rapporter melder om udbredt lovløshed i de områder, som oprørerne har indtaget. Haitis naboer har erklæret, at de ikke vil acceptere, at den demokratisk valgte Aristide styrtes, selv om han beskyldes af oppositionen for at have svindlet ved valget for fire år siden. En talsmand fra Den Dominikanske Republiks hær har oplyst til Associated Press, at landet sendt 1200 tropper til grænsen mod Haiti. Muligt møde i Paris Den tidligere koloniherre, Frankrig, har foreslået, at de stridende parter mødes til forhandlinger i Paris. Frankrigs FN-ambassadør, Jean-Marc de la Sabliere, har udtalt, at man overvejer at komme med et forslag i FN's Sikkerhedsråd om at sende en politistyrke eller en civil styrke til Haiti.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her