USA klar til samarbejde med Libyen

Libyens leder Moamer Gadaffi kan glæde sig over, at USA har ophævet sanktioner mod landet. - Foto: AP
Libyens leder Moamer Gadaffi kan glæde sig over, at USA har ophævet sanktioner mod landet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tidligere pariastat Libyen er for alvor på vej ind i den internationale varme. Præsident George W. Bush har meddelt, at han har givet amerikanske selskaber lov til at genoptage samarbejdet med Libyen. Det Hvide Hus oplyser samtidig, at de rejserestriktioner, som har været gældende mod Libyen i to årtier, også er ophævet. Opblødningen i forholdet til Libyen sker som reaktion på, at der er fundet en løsning på Lockerbie-sagen, så de efterladte får erstatning. Samtidig har Libyen indgået en aftale med USA og Storbritannien om at opgive sine forbudte våbenprogrammer. Udstødt af det internationale samfund Libyen har været udstødt af det internationale samfund siden 1988, hvor terrorister fra den nordafrikanske stat sprængte et passagerfly i luften over den skotske by Lockerbie. 270 blev dræbt. Efter bomben indførte FN og USA sanktioner mod Libyen, der har været afhængig af handel med amerikanske olieselskaber. FN løftede sine sanktioner, da Libyen for to måneder siden accepterede at opgive sine forbudte våbenprogrammer. Nu har USA også hævet sine handelsrestriktioner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her