Den ledende shiamuslimske gejstlige i Irak, ayatollah Ali al-Sistani, accepterer nu en senere valgdato i Irak. Men han står fast på, at valget skal gennemføres i 2004. Sistani kræver desuden, at valgdatoen bliver indskrevet i en FN-resolution. Sistani har hidtil krævet valg senest 30. juni. Iagttagere siger, det vil være kompliceret med et valg sidst på året, fordi Irak fortsat er ustabilt efter den amerikanskledede krig i fjor. Infrastrukturen er stadig så dårlig, at det vil være umuligt for mange irakere at stemme. 60 procent er shiamuslimer 60 procent af alle irakere er shiamuslimer, og Sistani har stor anseelse blandt dem. For nylig gik flere tusinde irakere på gaden og hyldede ham i protest mod den amerikanske besættelse. Iraks tidligere diktator Saddam Hussein undertrykte shiamuslimerne. Hussein tilhører selv det sunnimuslimske mindretal. Sidste måned var FN's særlige udsending Lakhdar Brahimi i Irak. Han sagde ved den lejlighed, at det kræver mindst otte måneder at forberede valget. Det har tilsyneladende fået Sistani til at nedtone sine krav.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce