En nordmand i 60-års alderen er død efter et sammenstød med en dansk snowboarder på det populære norske skisportssted Hemsedal. Danskeren slap uden mén fra kollisionen, men var chokeret, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Ulykken skete mens nordmanden stod på slalomski, og pludselig stødte sammen med danskeren. Ifølge NTB døde manden inden ambulancen ankom til ulykkesstedet. Ulykken skete klokken 10 i morges ved Hamar-pisten ved Hemsedal skicenter. »Manden som døde var sammen med en samlever og et lille barn, som opholdt i en hytte i nærheden. Han var bosat i Oslo«, oplyser den vagthavende ved politiet i Buskerud.
Dansker involveret i dødsulykke på skisportssted
Lyt til artiklen