Milosevic-venner på anklagebænken for drab

Lyt til artiklen

Også Milosevic selv ville have fået en plads på anklagebænken i retssalen i Beograd, hvis ikke det var fordi, at han i forvejen bliver retsforfulgt ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Men otte af Milosevic' højstående støtter sidder dér. Bl.a. er den tidligere chef for det hemmelige politi, Markovic, og den tidligere hærchef, general Pavkovic, tiltalt i sagen. Skræmt af udsigt til opposition Milosevic er formelt tiltalt for at have beordret oppositionslederen, Vuk Draskovic, og den tidligere serbiske præsident, Ivan Stambolic, likvideret. Ifølge anklageskriftet var Milosevic skræmt af udsigten til en forstærket opposition mod hans position og bad sin politichef Rade Markovic om at skaffe de to politikere af vejen. Draskovic overlevede to drabsforsøg Draskovic har været udsat for drabsforsøg ved to lejligheder og har overlevet begge med nød og næppe, mens Stambolic forsvandt efter en løbetur i Beograd i sommeren 2000. Hans lig blev sidste år fundet gravet ned i en skov i det nordlige Serbien. Milosevic endte med at tabe valget i 2000, og det var valgets vindere, der siden hen foranstaltede, at den tidligere præsident blev udleveret til retsforfølgelse i Haag. Efterforskning i gang efter Djindjic-drab Dog gik efterforskningen af Stambolic/Draskovic-sagen helt i stå. Først da de serbiske myndigheder gik i gang med efterforskningen af drabet på premierminister Zoran Djindjic, blev sagen genoptaget for alvor. Djindjic blev snigmyrdet i Beograd i marts sidste år. I alt er der syv gengangere i de to sager om politiske drab i Serbien, heriblandt Miroslav Lukovic, tidligere chef for eliteenhederne i det jugoslaviske politi. Lukovic menes at have været en central figur i begge sager, men han er ikke til stede i retssalen i Beograd. Lukovic er fortsat på fri fod.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her