Putin fyrer regeringen for åben skærm

»Beslutningen er taget for at sætte en standard for, hvordan politikken skal udvikle sig«, sagde Putin. - Foto: AP
»Beslutningen er taget for at sætte en standard for, hvordan politikken skal udvikle sig«, sagde Putin. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Ruslands præsident Vladimir Putin har fyret landets regering. Beslutningen blev meddelt på i direkte transmission på russisk tv. Putin kom ikke med nogen umiddelbar forklaring på den overraskende beslutning, der kommer få uger før præsidentvalget. Afløseren for premierminister Mikhail Kasyanov bliver vicepremierminister Viktor Khristenko. Tilfreds med regeringen Umiddelbart efter Putin offentliggjorde beslutningen om at fyre premierminister Kasyanov og hans regering, faldt aktierne på det russiske aktiemarked, skriver det nyhedsbureauet Interfax. »Denne beslutning er ikke truffet på baggrund af en bedømmelse af den tidligere regering, som jeg mener i det store hele har fungeret tilfredsstillende. Beslutningen er taget for at sætte en standard for, hvordan politikken skal udvikle sig efter 14. marts 2004«, sagde Putin i sin tv-optræden. Vladimir Putin udnævnte Mikhail Kasyanov som premierminister efter sin valgsejr ved præsidentvalget i foråret 2000. Putin sagde, at et nyt regeringsprogram først vil blive offentliggjort efter præsidentvalget den 14. marts. Valget ventes at blive klart vundet af Putin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her