EU's ambassadører er blevet enige om at forny de sanktioner, EU har indført over for Zimbabwe for tredje år i træk. Sanktionerne indebærer blandt andet, at en række personer, med Zimbabwes præsident Robert Mugabe i spidsen, har forbud mod at rejse ind i EU-landene. Et forbud, som Frankrig dog tidligere har set stort på. 95 uønskede zimbabwere Ambassadørerne fra de 15 EU-lande har skærpet sanktionerne, og listen over uønskede personer fra Zimbabwe rummer nu 95 navne, siger en diplomat fra det irske EU-formandskab. Ambassadørerne har også besluttet at forny embargoen mod at sende forsyninger af våben og militær udstyr til Zimbabwe. Beslutningen vil formelt blive godkendt af EU's indenrigsministre i morgen.
EU skærper sanktioner mod Zimbabwe
Lyt til artiklen