SAS uden skyld i Linate-ulykken

118 personer, heraf 19 danskere, mistede livet ved ulykken 8. oktober 2001. - Foto: AP
118 personer, heraf 19 danskere, mistede livet ved ulykken 8. oktober 2001. - Foto: AP
Lyt til artiklen

SAS var uden skyld i den ulykke, der 8. oktober 2001 kostede 118 personer livet - heraf samtlige 110 passagerer og besætningsmedlemmer om bord på SAS-flyet. Hverken selve flyet af typen MB-87 eller flyets besætning har nogen andel i tragedien, konkluderes det i slutrapporten fra de italienske luftfartsmyndigheder. Styrede uden om terminal SAS-piloterne fremhæves for, at de i de 12 sekunder, der gik fra, at flyet kolliderede med et mindre Cessna-fly, til det kurede ind i en bagagebygning for enden af startbanen, forsøgte at kontrollere og bremse flyet. Og rapporten slår fast, at piloterne forhindrede, at flyet ramte en passagerterminal. Kritik af brandfolk Den 182-sider lange slutrapport bringer ikke nye, afgørende oplysninger frem i forhold til to tidligere undersøgelser. Dog klandres de italienske brandfolk for at have reageret langsomt og for at være dårligt koordineret under indsatsen. Det understreges, at en bedre indsats fra brandfolkenes side ikke kunne have reddet menneskeliv. Cessna-fly har hovedansvaret Hovedparten af skylden for ulykken placeres hos piloten i det mindre Cessna-fly, som i tåget vejr valgte en forkert vej, da han forsøgte at nå frem til startbanen. »(Men) det må slås fast, at sikkerhedssystemet i Linate-lufthavnen ikke var gearet til opfange misforståelser, at der var mangelfulde procedurer, og det er klart, at der skete åbenlyse menneskelige fejl, ligesom lufthavnens anlægsplan var behæftet med fejl«, hedder det i rapporten. Mangler og misforståelser Rapporten konstaterer som i de foregående to rapporter, at skiltning og øvrig afmærkning i lufthavnen manglede, og at der var misforståelser i kommunikationen mellem kontroltårnet og piloten om bord på Cessna-flyet. Samtalen mellem flyvelederne og piloten foregik på en blanding af italiensk og engelsk, og Cessna-piloten blev ikke - som det er normal procedure - bedt om at gentage de instruktioner, han fik. »Den kombinerede effekt af disse faktorer, som var til stede samtidigt den 8. oktober 2001 i Milano Linate, neutraliserede enhver mulighed for at rette fejl, og derfor skete ulykken«, hedder det i havarirapporten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her