Tre store EU-lande nedtoner topmøde

Højt humør, da Chirac, Schröder og Blair mødtes i Berlin. - Foto: AP
Højt humør, da Chirac, Schröder og Blair mødtes i Berlin. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det går ikke ud over, men er til gavn for resten af Europa, at tre af de største EU-medlemslande mødes for at drøfte, hvordan der kan sættes skub i økonomiske og sociale reformer i EU. Det var udmeldingen fra den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, den britiske premierminister, Tony Blair, og den franske præsident, Jacques Chirac, da de onsdag eftermiddag indledte deres trilaterale topmøde i Berlin. Topmødet har mødt skarpe udmeldinger fra blandt andre den italienske prermierminister Silvio Berlusconi, som siger, at EU står over for et "stort rod", hvis resten af unionen skal lade sig diktere af de tre store lande". Men den tyske kansler nedtoner betydningen af mødet: »Vi vil prøve at sætte nogle impulser for, hvordan der kan skabes innovation og vækst. Det er målet, hverken mere eller mindre«, sagde Schröder i et forsøg på at nedtone en række andre EU-medlemmers skepsis over for det tysk-fransk-britiske trekløver. To timer langt møde Den britiske regeringschef Blair sagde, at han så frem til at diskutere, hvordan social retfærdighed og velstand kan opnås i den forandrede, globaliserede verden. »Hvis vi kan enes om nogle fælles ideer, er det ikke kun til gavn for vores tre lande, men for hele Europa, fordi de andre EU-lande står over for de samme problemstillinger som vi«, sagde Blair ved optakten til det to timer lange topmøde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her