Det britiske forsvarsministerium risikerer muligvis en række sagsanlæg på grund af mindst 18 civile irakeres død, som angiveligt er dræbt af britiske soldater, skriver avisen The Guardian. Avisen skriver, at sagerne ikke tidligere har været anmeldt, og at drabene har fundet sted i forbindelse med voldelige episoder i Irak, hvor soldater har skudt mod irakere ved en fejl, eller hvor de dræbte har vist sig at være uskyldige forbipasserende. Flere sager Juristen Phil Shiner, hvis advokatselskab tager sig af sagerne, siger, at de 18 irakere er »toppen af isbjerget«. »De har alle mistet familiemedlemmer og kære under forhold, hvor det er tydeligt, at det britiske væbnede styrker har skylden, ofte fordi de har skudt folk ved en fejltagelse«, siger han til The Guardian. »Regeringen må straks gribe til handling og iværksætte en uafhængig undersøgelse for at fastsætte de nærmere omstændigheder ved disse dødsfald«, siger Phil Shiner. En talsperson for forsvarsministeriet oplyser, at hun ikke kan udtale sig om mulige sagsanlæg, men at omstændighederne ved de 18 irakeres død vil blive efterforsket, hvis ministeriet sagsøges.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme