Blair vil sende 40.000 irakiske flygtninge hjem

Lyt til artiklen

De britiske myndigheder planlægger at sende 40.000 irakiske flygtninge tilbage til Irak, når USA efter planen overdrager magten i landet til irakerne 30. juni, skriver den britiske avis Sunday Times. Indenrigsminister David Blunkett er ifølge avisens oplysninger i færd med at udarbejde planer for en repatriering, som skal diskuteres på et møde med repræsentanter for FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og flere private hjælpeorganisationer i dag. Organisation advarer Lederen af den britiske organisation Refugee Action, Sandy Buchan, advarer Blair-regeringen mod konsekvenserne af at tvinge irakerne hjem. »En sådan tvungen hjemsendelse er forhastet«, siger Buchan og påpeger, at hverken den amerikanske besættelsesmagt eller deres irakiske efterfølgere vil være rustet til at tage imod strømmen af hjemvendte flygtninge. »I stedet for at være bekymrede over indvandringen i Storbritannien, bør vi overveje, hvad der er det bedste for Irak«, siger Buchan. Ud over at sende de 40.000 flygtninge hjem håber Blair-regeringen også at opmuntre yderligere omkring 20.000 irakere, der har opholdstilladelse og har boet i Storbritannien længe, til at vende frivilligt tilbage til Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her