Eksplosion i antal hiv-smittede i Baltikum

Lyt til artiklen

Hiv/aids-epidemien vokser nu hurtigere i de baltiske lande og andre tidligere sovjetrepublikker end noget andet sted i verden. Det viser en ny rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP). Den dødelige sygdom spredes i dag hurtigere i Rusland, Ukraine og Estland end i Nordafrika, Mellemøsten og Asien. Flere end én ud af 100 bosiddende i de tidligere sovjetrepublikker, Øst- og Centraleuropa menes at være smittet med hiv. Formår ikke at bremse epidemi Mange andre lande, som tidligere har oplevet en så høj smitterate, har ikke formået at bremse epidemien. Ud over at skade landenes egne fremtidsudsigter socialt og økonomisk, betyder den fremskredne hiv-smitterate, at sygdommen kan sprede sig til andre lande, hvis den ikke bliver bremset nu. Sådan lyder de dystre analyser i UNDP's nye rapport 'Reversing the Epidemic: Facts and Policy Options'. Demokrati er nøglen En af rapportens hovedpointer er, at demokrati er nøglen til at sætte en stopper for spredningen i regionen. Ifølge rapporten hænger regeringernes evne til at bremse sygdommen direkte sammen med graden af åbenhed. Jo mere åbent og demokratisk et samfund er, desto større er dets mulighed for at kunne kontrollere hiv/aids-spredningen. Dertil kommer, at demokrati er mere befordrende for at inddrage samfundets mest sårbare og udsatte befolkningsgrupper i løsningen af problemerne samtidig med, at det mindsker social eksklusion.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her