Fanger slipper fri efter vildt angreb i Irak

Foto: AP
Foto: AP
Lyt til artiklen

Et ukendt antal fængslede på en politistation i byen Fallujah i Irak er sluppet fri, efter at omkring 50 oprørere har angrebet bygningen med raketter, mortergranater og maskingeværer og dræbt 21 personer. 14 af de dræbte er irakiske politimænd, der befandt sig på politistationen, da den blev angrebet. Tre er irakiske oprørere, mens de sidste er civile irakere. Derudover er 35 personer såret, oplyser hospitalskilder ifølge nyhedsbureauet Reuters. Samtidig blev Fallujahs borgmesterkontor angrebet. Det ligger en kilometer fra politistationen. De seneste uger er angrebene taget til i Irak. Over 100 blev dræbt under et angreb mod kurdiske partikontorer i Arbil 1. februar. Vold skal få irakere til at droppe støtte til USA I denne uge har to bilbomber i og omkring Bagdad kostet 100 andre, hovedsageligt civile, livet. Ifølge iagttagere prøver oprørerne at tvinge irakerne til at droppe deres samarbejde med besættelsesstyrkerne. Fallujah ligger 50 km vest for Bagdad. Der har været flere angreb på amerikanske styrker i byen, som traditionelt er tro mod Iraks tidligere leder Saddam Hussein. Angrebene har i den seneste tid skiftet karakter fra udelukkende at være rettet mod besættelsesstyrken. Irakere, der arbejder sammen med koalitionen, er særligt udsatte. Diplomatisk indsats i Irak Mens volden fortsætter knap et år efter, at koalitionen angreb Irak, så prøver diplomater at skabe grobund for et mere fredeligt og demokratisk Irak. USA vil overlade magten til en udpeget overgangsregering i begyndelsen af juli. Det shiamuslimske flertal i Irak er stærkt utilfreds med, at USA skal udpege en midlertidig regering. De kræver frie valg. FN har sendt en repræsentant til Irak for at mægle mellem parterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her