Efter et statsbesøg i Brunei, roste den svenske konge, Carl Gustaf, landets diktator for åbenhed og demokrati. Kongens udtalelser er faldet mange svenskere for brystet. Næsten samtlige partiledere har været ude med hård kritik af deres konge. Kong Carl Gustaf sagde på et pressemøde, at sultanen i Brunei, Haji Hassanal Bolkiah, som er enevældig hersker i det lille asiatiske land, »er meget tæt på folket«. Åben sultan »Hver søndag har han åben audiens, hvor hvem som helst kan komme. Så jeg oplever på den måde landet som mere åbent end noget andet land man kan tænke sig«, sagde den svenske konge blandt andet, ifølge den svenske avis Dagens Nyheter. Udtalelserne om åbenheden i Brunei står i skarp kontrast til vurdering, som udenrigsministeriet i Stockholm er nået frem til i en ny rapport: Sultanen hersker med uindskrænket magt. Medborgerlige og politiske rettigheder er stærkt indskrænkede. Kvinder udsættes for diskriminering. Religionsfriheden er begrænset. Parlamentet suspenderet siden 1962, da landet kom i undtagelsestilstand. Åben sultan »Af forskellige årsager har jeg ikke haft den følelse«, sagde Kong Carl Gustaf mandag. »Jeg oplever snarere det modsatte. Han har jo en kolossal nærhed til folket. For eksempel ved hans fødselsdag i juni, hvor han tager imod 40.000 mennesker i sit palads. Han hilser og giver hånd til 20.000 mennesker og byder på en stor buffet«. Hverken statsminister Göran Persson eller udenrigsminister Laila Freivalls vil udtale sig om kongens udsagn. Andre partiledere mener at udtalelserne kan skade tilliden til kongen som person og at Sveriges forfatning ikke giver plads til politiske udtalelser fra kongen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























