Den svenske konge beklager Brunei-debat

Kong Carl Gustav sammen med Sultanen af Brunei. - Foto: AP
Kong Carl Gustav sammen med Sultanen af Brunei. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Sveriges kong Carl Gustaf har fået ørerne i maskinen efter at have udtalt sig uheldigt om sultanatet Brunei. I dag lyder det fra kongens informationschef, at kongen beklager meget, at han er blevet misfortolket. Den lille hovedrige oliestat regnes for et diktatur, men den svenske konge har under et besøg i Brunei udtalt sig rosende om landet. »Udtalelserne var rettet mod sultanen som person og ikke diktatoren«, siger det svenske hofs informationschef, Elisabeth Tarras-Wahlberg. »Kongen har givet sin mening til kende om sultanen og dennes kontakt med sine borgere. Han har ikke forestillet sig, at det skal tolkes som et indlæg i debatten herhjemme om styreformen i Brunei, og han beklager, at det er blevet tolket på den måde, siger Elisabeth Tarras-Wahlberg til nyhedsbureauet TT. Kong Carl Gustaf lovpriste det åbne forhold, sultanen har til sit folk, oplyser Sveriges Radios nyhedsmagasin, Ekot. Enevældig hersker Brunei er et diktatur med sultan Hassanal Bolkiah som enevældig hersker. I Brunei har kvinderne ingen rettighed, hvad angår arv, pasning af børn og statsborgerskab. Religionsfriheden er begrænset, og i praksis er der ingen presse- og ytringsfrihed. Men kongen brugte sultanens fødselsdagsfest som eksempel på "åbenheden" i Brunei. Bruneis medier, som ejes eller kontrolleres af staten, gjorde mandag et stort nummer ud af det svenske statsbesøg. De citerede sultan Hassanal Bolkiah for at have sagt, at Sverige og Brunei "havde samme syn på verden". Den svenske konges udtalelser mandag har givet genlyd i hele Sverige, og tirsdag kom hoffet så med beskeden om, at der var tale om en overfortolkning af, hvad kongen havde sagt og ment, skriver Ritzau. Informationschef Elisabeth Tarras-Wahlberg mener dog, at udtalelserne ikke på længere sigt vil få nogen betydning for kongehuset.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her