Den amerikanske præsident George W. Bush vil udstede et forbud mod homoseksuelle ægteskaber som modtræk til en omstridt afgørelse fra Højesteret i Massachusetts, skriver Washington Post. Højesteret i Massachusetts afgjorde i november, at bøsser og lesbiske akkurat som heteroseksuelle har ret til at indgå ægteskab. Den samme domstol fastslog i sidste uge, at den ikke vil acceptere en udvanding af beslutningen, så f.eks. registrerede partnerskaber er i orden, men ikke ægteskaber i kirken. Tillæg til forfatningen Men den amerikanske præsident vil nu gribe ind i sagen og udstede et tillæg til forfatningen, der slår fast, at et ægteskab i USA består i foreningen af en mand og en kvinde, skriver avisen med regeringsrådgivere som kilder. Forfatningstillægget vil ikke forhindre, at man på det statslige niveau tillader registrerede partnerskaber, understreger de juridiske eksperter bag forfatningstillægget. Varm kartoffel for demokraterne Homoseksuelle ægteskaber har længe været et varmt emne i den politiske debat i USA og udgør et særligt problem for demokraterne. En meningsmåling fra oktober viste, at 59 procent af amerikanerne er imod homoseksuelle ægteskaber, mens 32 går ind for dem. Problemet for de demokratiske præsidentkandidater er, at deres bagland - 59 procent af liberale demokrater - støtter homoseksuelle ægteskaber. Dermed risikerer de demokratiske kandidater at støde deres højborg i bestræbelserne på at tiltrække den moderate midte. Kerry imod bøssevielser Flertallet af de demokratiske præsidentkandidater er imod homoseksuelle ægteskaber, men ønsker flere rettigheder for bøsser og lesbiske. Blandt andet er Massachusetts-senatoren John Kerry imod vielser af bøsser i kirken og går dermed imod Højesteret-afgørelsen i staten. Men Kerry er for udvidede rettigheder til homoseksuelle til at indgå registrerede ægteskaber, understreger han. Samtidig skynder den aktuelle frontløber i den demokratiske valgkamp sig at tilføje, at spørgsmålet bør afgøres på statsligt og ikke nationalt niveau. Bush: Højesteretsdommere er 'aktivister' Mens spørgsmålet er sprængfarligt for en demokratisk kandidat, er præsident Bush helt på linje med sine kernevælgere. 84 procent af de konservative republikanere er imod homoseksuelle ægteskaber. Bush har tidligere afvist den omstridte kendelse fra Højesteret i Massachusetts med, at afgørelsen er foretaget af 'aktivist-dommere', der ikke tager hensyn til folkets vilje.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























