Arafat anklages for at hamstre penge

Lyt til artiklen

Siden oktober har det franske politi efterforsket påstande om, at palæstinenserleder Yassir Arafat skal have sat penge tiltænkt det palæstinensiske folk ind på sin kones konti i en bank i Paris, skriver den israelske avis Ha´aretz Online. Efterforskningen er baseret på oplysninger fra den franske centralbank og et regeringskontor, som efterforsker hvidvaskning af penge. Det drejer sig om ni millioner euro, som står på Arafats kones to konti, og spørgsmålet er, om pengene i virkeligheden er de bistandsmidler, som palæstinenserne har fået fra blandt andet EU. Pengene er overført fra et schweizisk finansieringsinstitut mellem juli 2002 og juli 2003 til Suha Arafats franske bank. Luksusliv Ifølge Ha´aretz skal Suha Arafat have brugt hundreder af tusinder af kroner til private formål. Der har i mange år været kritik af hendes luksusprægede livsstil, som står i skærende kontrast til den almindelige palæstinensers levestandard. I den rapport fra Den Internationale Pengefond er 6,2 milliarder kroner overført fra det palæstinensiske selvstyre til bankkonto i udlandet i de sidste seks år. Det amerikanske tv-selskab CBS mener at kunne dokumentere, at Yassir Arafat hver måned har sat knap 7 millioner kroner ind på sin kones konto. Det vil fremgå af programmet 60 Minutes, som sendes på søndag. Samtidig med den franske efterforskning, så er EU-efterforskere ved at undersøge, om bistandsmidler til palæstinenserne er blevet brugt til terrorformål. Ifølge den israelske avis Ha´aretz er der overført penge til den militante gren af Arafats Fatah-bevægelse, al-Aqsa Martyrernes Brigader, som har påtaget sig skylden for terror mod israelerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her