USA's præsident, George W. Bush, har etableret den kommission, der skal undersøge, hvorfor påstandene om lagre af masseødelæggelsesvåben i Irak forud for Irak-krigen ikke har kunnet bekræftes af det, man har fundet i Irak. Kommissionen skal rapportere tilbage i marts 2005 - og altså efter præsidentvalget til november, hvor George Bush håber at blive valgt. Bush har valgt den tidligere demokratiske guvernør i Virginia senator Charles Robb og den pensionerede dommer Laurence Silberman som kommissionens formænd. Desuden har han udpeget den republikanske senator John McCain, var Bushs modstander ved republikanernes kandidatnominering forud for præsidentvalget i 2000. McCain lovede straks en omfattende undersøgelse, der vil se nærmere på den politiske håndtering af efterretningsoplysningerne, såvel som indsamlingen af information. »Det er tydeligt for alle og enhver, at der er sket fejl med efterretningerne. Hvorfor disse fejl er sket og under hvilke omstændigheder, er der ingen der ved. Det er årsagen til, at vi må have en grundig og komplet undersøgelse«, sagde McCain. De øvrige medlemmer er Lloyd Cutler, som var rådgiver for Clinton og Carter. Tidligere appelretsdommer Patricia Wald, som er demokrat. Professor Rick Levin, som er præsident på Yale Universitet. Bill Studeman, den tidligere videdirektør for CIA. Bush forsøger i øjeblikket ihærdigt på at gøre skaden god igen efter, at USA's tidligere chefvåbeninspektør David Kay har afsløret, at næsten alle USA's efterretningsoplysninger forud for Irakkrigen var forkerte. Påstandene om, at Irak var i besiddelse af lagre af masseødelæggelsesvåben, var den hovedårsag, som amerikanske embedsmænd, herunder Bush, henviste til i begrundelsen for at indlede krigen i Irak, der indtil videre har kostet 500 amerikanske soldater livet. Powell forsvarer udtalelser USA's udenrigsminister Colin Powell forsvarede de udtalelser, han og andre regeringsmedlemmer havde fremsat om Iraks våben forud for krigen. »De udgjorde den bedste vurdering, vi på det tidspunkt kunne foretage om Saddam Husseins aktiviteter«, sagde Powell.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























