Det Hvide Hus modtog giftbrev i november

De amerikanske myndigheder har udlovet en dusør på 100.000 dollar for oplysninger om et gift brev sendt i oktober. - Arkivfoto: AP
De amerikanske myndigheder har udlovet en dusør på 100.000 dollar for oplysninger om et gift brev sendt i oktober. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Allerede i november måned opsnappede den amerikanske efterretningstjeneste et brev til Det Hvide Hus, der indeholdt spor af den dødelige gift ricin. Brevet var underskrevet 'Fallen Angel' og indeholdt udover en lille flaske med giften en klage over nye regler, der forlængede hviletiderne for lastbilchauffører. Oplysningerne om brevet har hidtil været hemmeligholdt. Men efter at tre kontorbygninger i det amerikanske senat i går blev lukket efter fundet af et brev med ricin, har unavngivne politikilder lækket oplysningerne om brevet til Det Hvide Hus, skriver Washington Post. Giftigt brev i oktober I oktober måned blev et brev med ricin opdaget af postarbejdere i South Carolina. Brevet indeholdt også en klage over hviletider for lastvognschauffører og en besked om at store mængder af giften ville blive spredt, hvis ikke reglerne blev lavet om. Brevet var stilet til det amerikanske transpotministerium. Ingen personer er blevet anholdt i sagen. Brev efterforskes som terror Der foreligger ingen om oplysninger om brevet til den amerikanske Kongres indeholdt lignende trusler. Pulveret blev fundet i et postrum, der er en del af den republikanske senator Bill Frists kontorfaciliteter, og en række prøver har fastslået, at stoffet var ricin, der er 6000 gange så kraftigt som cyanid. Tom Daschle, der er demokraternes leder i Senatet, advarer om, at der ligger alvorlige motiver bag fundet af ricin. »Jeg mener, at dette er en terrorhandling. Spørgsmålet er, hvem der er ansvarlig for det, og hvor udbredt handlingen er. Og hvad vil følgerne være af endnu en handling som denne«, siger han. Præsident George W. Bush er blevet briefet om fundet af giften i Kongressen, og talsmanden for Det Hvide Hus Scott McClellan siger, at ministeriet for indenlandsk sikkerhed, sundhedsministeriet, regeringens Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse, forbundspolitiet FBI og Det Hvide Hus er involveret i politiets efterforskning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her