Britisk efterretningschef skal forklare sig

Lyt til artiklen

Det britiske parlament har besluttet at lave en ny undersøgelse af de efterretningsoplysninger, som regeringen forud for krigen mod Irak fik om landets påståede lagre af masseødelæggelsesvåben. Det skriver avisen The Times fredag, men oplysningerne afvises af udenrigsministeriet. Efterretningschef til høring Ifølge avisen er det chefen for den britiske militære efterretningstjeneste (MI6), Richard Dearlove, der skal møde op foran parlamentets efterretnings- og sikkerhedskomité (ISC). I en rapport inden juni skal han svare på, hvorfor han vurderede, at efterretningerne om Iraks våben var troværdige og præcise. Våbenlagrene var den britiske regerings primære argument for at gå med i USA's invasion af Irak, men endnu er der ikke fundet nogen våben, og presset vokser på en forklaring fra premierminister, Tony Blair. Rutine-høring Men en talsmand for udenrigsministeriet forklarer, at der ikke er tale om en ny undersøgelse, og at Dearlove regelmæssigt mødes med komiteen. ISC undersøgte allerede i efteråret regeringens håndtering af efterretningerne, og i en rapport i november blev Downing Street frikendt for at have overdrevet Iraks trusler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her