Blair: Jeg tog fejl om Iraks forbudte våben

Det britiske parlament besluttede at gå i krig mod Irak på et fejlagtigt grundlag. Storbritanniens premierminister Tony Blair misforstod en central rapport om Iraks formodede masseødelæggelsesvåben, som han brugte til at overbevise politikere og befolkning om, at det var nødvendigt at gå i krig mod Saddam Hussein. Før krigen sagde Tony Blair, at Saddam Hussein udgjorde en umiddelbar trussel mod Vesten, fordi han kunne affyre kemiske og biologiske våben inden for 45 minutter. Drejede sig om taktiske kampvåben Onsdag forklarede Blair Underhuset, at han misforstod de efterretninger, der lå til grund for udsagnet. De våben, Saddam Hussein kunne affyre, var ikke langtrækkende ballistiske missiler, der kunne true Vesten, men kortrækkende taktiske kampvåben, der kunne ramme nabolande. Blairs påstand var central i debatten forud for afstemningen i Underhuset 18. marts 2003, hvor et snævert flertal sagde god for at gå i krig mod Irak. Premierministerens argument var, at Iraks tidligere leder Saddam Hussein udgjorde en umiddelbar trussel mod Vesten. Det gjorde Hussein imidlertid ikke ifølge de efterretninger, Blair henviste til. »Jeg har allerede angivet, hvornår jeg blev opmærksom på dette. Det var ikke før debatten 18. marts sidste år«, sagde Blair. Blair: Saddam truede regionen Blair forsvarede efterretningerne om de taktiske kampvåben. »Hvis der fandtes kemiske, biologiske eller atomare våben til brug ved landkrig, ville det afgjort være masseødelæggelsesvåben, og tanken om at brugen af dem ikke ville true regionens stabilitet, finder jeg temmelig besynderlig«, sagde premierministeren. Derfor var det i orden at gå i krig mod Irak, fastholdt Tony Blair. Forsvarsminister vidste besked Forsvarsminister Geoff Hoon sagde under debatten onsdag, at han før beslutningen om at gå i krig var klar over, at efterretningerne drejede sig om kortrækkende våben. Den information gav han imidlertid ikke videre til premierministeren. Hoon skal torsdag svare på flere spørgsmål i Underhuset. Debatten i Underhuset foregik dagen efter, at Tony Blair fulgte i USA's præsident George W. Bush' fodspor og bebudede en ny undersøgelse af grundlaget for at deltage i krigen mod Irak. Ingen fund af forbudte våben Siden krigens afslutning har et hold internationale eksperter brugt flere måneder på at søge efter de forbudte våben. Eksperterne har ingen biologiske, kemiske eller atomare våben fundet, men har set tegn på våbenprogrammer. De manglende fund har fået eksperternes leder, David Kay, til at gå af med udsagnet om, at han mente, at der ingen forbudte våben ville blive fundet i Irak.