En føderal domstol i Californien har kendt dele af den amerikanske antiterrorlovgivning for forfatningsstridig. Det er første gang, loven møder modstand fra de amerikanske domstole. Det drejer sig om forbuddet mod at give ekspertråd og bistand til terrorister. Vage formuleringer Dommer Audrey Collins i Los Angeles fastslår, at formuleringen er så vag, at 'den kan fortolkes til at inkludere utvetydig, ren tale og forsvar, som er beskyttet af First Amendment'. Hermed henviser hun til den forfatningstilføjelse, der sikrer ytrings-, presse- og trykkefriheden i USA. Sagsøgerne var fem organisationer og to enkeltpersoner, der klagede over, at loven forhindrer dem i at støtte lovlige, ikkevoldelige aktiviteter for to grupper, som USA's udenrigsministerium har stemplet som udenlandske terrorgrupper. Det drejer sig om den tamilske oprørsgruppe LTTE i Sri Lanka og Kurdistans Arbejderparti (PKK) i Tyrkiet. Ministerium: Nødvendighed for kampen mod terror Ifølge det norske nyhedsbureau NTB siger en talsmand for justitsministeriet sent mandag, at kendelsen vil blive gennemgået, men at 'Patriot Act er et meget nødvendigt virkemiddel i kampen mod terror'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
SUPERLIGAEN
tema




























