Det britiske parlament har taget hul på dagens debat om studieafgifter på universiteterne, og sammen med den med spænding ventede Hutton-rapport kan den afsluttende afstemning blive en kraftig ridse i lakken på premierminister Tony Blair. Da undervisningsminister Charles Clarke åbnede den seks timer lange debat, sad Blair med en nytrykt og endnu ikke offenliggjort udgave af den længe ventede rapport fra højesteretsdommer Lord Hutton, der har undersøgt omstændighederne omkring våbenekspert David Kellys formodede selvmord i juli. Formelt skal Hutton kun afgøre, om regeringen eller BBC lagde urimeligt pres på Kelly i deres indbyrdes kamp om at vinde en bitter strid om en BBC-historie, hvor regeringen blev beskyldt for at have manipuleret med argumenterne for krig i Irak. Rummer rapporten alvorlig kritik af Blair, kan det betyde, at han må trække sig tilbage. Rapporten offentliggøres i morgen. Ideologisk opgør i Labour Debatten om studieafgifterne sluttes af med en afstemning, som kan bringe regeringen og Blair i mindretal, og inden for Labour har netop vilkårene for de dårligere stillede familier bragt sindene i kog. Der er lagt op til et ideologisk opgør i parlamentet, men i sidste øjeblik valgte en af de førende oprører i partiet, Nick Brown, at skifte side, skriver avisen The Guardian. Brown meddelte, at han og 30 andre partifæller delvist vil bakke regeringen op i planerne om at opkræve betaling for at gå på universitetet. Betalingen vil give en milliard pund i indtægter, hvilket blandt andet vil betyde bedre lærerlønninger. Blair på gyngende grund At modstanderne skifter side betyder ikke, at Blair og regeringen vinder afstemningen, men det næste døgn vil vise, om premierministeren, som er på gyngende politisk grund for alvor siden han tilstrådte i 1997, kan ride stormen af og blive siddende. Blair forlod salen, så snart debatten var sat i gang, formentlig for at nærlæse den kopi af den stadig fortrolige Hutton-rapport, som han netop havde fået udleveret. Afstemningen om universitetsafgifterne finder sted klokken 20 (dansk tid).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
En fødselsdagsfest satte gang i smittekæden: Sådan spredte hantavirus sig i 2018 med mange døde til følge
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























