Milliardbøde til Exxon for olieudslip i Alaska

Tankeren Exxon Valdez sejlede på et rev i marts 1989. - Foto: AP
Tankeren Exxon Valdez sejlede på et rev i marts 1989. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En føderal domstol har idømt det amerikanske olieselskab Exxon Mobil Corp. en bøde på 6,75 milliarder dollar (40 mia. kr.) for oliekatastrofen ud for Alaska i 1989. På grund af olietankerens grundstødning blev området Prince William Sound forurenet med 42.000 ton olie. Enorme lokale konsekvenser Det har haft enorme konsekvenser for lokale beboere, fiskere, små forretningsfolk og myndighederne i Alaska, som nu får i alt 2,25 mia. dollar (13,3 mia. kr.) i erstatning. De resterende 4,5 mia. dollar (26,6 mia. kr.) er bøde for ødelæggelserne, hedder det i en erklæring fra dommer Russel Holland. Afgørelse vil blive appelleret Den amerikanske oliegigant er tidligere idømt en bøde på fem milliarder dollar (knap 30 mia. kr.), og den afgørelse appellerede selskabet i 1997. I en meddelelse fra selskabet dengang hed det, at ulykken allerede havde kostet firmaet 3,5 mia. dollar (20 mia. kr.), som selskabet mente måtte være bøde nok. I en pressemeddelelse fra det Texas-baserede selskab onsdag hed det, at også den seneste afgørelse vil blive appelleret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her