Den britiske presse beskylder undersøgelsesdommer lord Hutton for 'hvidvask af systemet', efter at han i går fremkom med sin redegørelse, der frikender den britiske premierminister, Tony Blair, for de anklager, der har været formuleret imod ham i forbindelse med våbenekspert David Kellys selvmord. Undersøgelse 'stinker' I en kommentar i venstrefløjsavisen The Daily Mirror anklager journalist Paul Routledge lord Hutton for en 'hvidvask af systemet', der 'stinker til himlen'. Afgørelsen får Routledge til 'at føle mig fysisk syg - som et offer for en forbrydelse, der ved, at retfærdigheden aldrig vil ske fyldest'. 'Mange ubesvarede spørgsmål' Også højreavisen The Daily Express konstaterer, at 'Huttons hvidvask efterlader ubesvarede spørgsmål', om, regeringen tog den rette beslutning om at gå i krig, 'når der ikke er masseødelæggelsesvåben i Irak eller overhovedet noget der antyder, at Saddam Hussein kunne have iværksat et dødeligt angreb på kun 45 minutter eller endda 45 dage'. Også på venstrefløjsavisen The Independents forside står der 'hvidvask af systemet', og hvor der plejer at være et foto, var der torsdag blot en hvid firkant. 'Behov for undersøgelse af efterretningsfejl' I lederen kaldes rapportens konklusioner 'forunderligt ubalancerede', hvilket direkte har øget behovet 'for en uafhængig undersøgelse af de efterretningsmæssige fejltagelser, der bragte dette land ind i en uberettiget krig'. The Guardian konstaterer, at BBC's Gilligan 'gjorde flere ting rigtigt end forkert', og 'BBC-journalister fortsat skal grave, fortsat skal stille de ubehagelige spørgsmål - og fortsat skal skabe røre i vandene'. Hutton 'naiv' Avisens leder fastslår også, at Hutton-rapporten har en 'vis naivitet i sin tone og tilgang'. De tre konservative aviser The Times, The Daily Telegraph og The Sun kræver alle, at BBC's øverste chef, Greg Dyke, følger den tidligere bestyrelsesformand og træder tilbage. Mens flere aviser var enige om, at lord Hutton har afsløret alvorlige fejl hos BBC, er den regeringsvenlige formiddagsavis The Sun ene om at skrive at beskrive BBC's 'interne kultur som sløset, inkompetent og arrogant'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























