Fostre kan høre 30 procent

Amerikanske får har medvirket til at opklare, hvor meget fostre kan høre i deres mors mave. - Foto: Morten Langkilde
Amerikanske får har medvirket til at opklare, hvor meget fostre kan høre i deres mors mave. - Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Strengt taget ved vi ikke, om forskningsresultater fra lydstudier i livmoderen på et får kan sammenlignes med mennesker. Men kan de sammenlignes, så kan man konkludere, at fostre kan høre 30 procent af det, far siger til mor. Plus at fostre kan høre og derfor genkende melodien i deres mors stemme. Lydforsøgene er gennemført af forsker Ken Gerhardt, University of Florida, der mener, at de akustiske forhold i et fårs livmoder svarer ganske til forholdene i en kvindekrop. Udfra den præmis indsatte Gerhardt mikrofoner både i en et fårs livmoder og i et fårefosters indre øre og optog, hvilke lyde fra menneskers sætninger, der nåede frem. »Resultatet var overraskende, for forståeligheden af sætningerne var meget højere end forventet«, siger Ken Gerhardt ifølge Ingeniøren.net. Ken Gerhardt havde forventet, at lydene fra moderens tarme, muskler og hjerte ville have forringet forståeligheden mere. Konsonanter høres ikke Det fremgår af hans undersøgelser, at konsonanter udtalt ved høje frekvenser ikke var til at høre for fostret. Derimod kan vokaler især udtalt ved lave frekvenser og melodien i stemmen opfattes. Ken Gerhardts forskning er betalt af det amerikanske forsvar. De er interesseret i at vide, hvordan støjen fra eksplosioner og motorlarm påvirker gravides fostre. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt fåret var nyklippet eller ulden under forsøgene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her