Annan: Luk døren op Europa

Sjældent har man set så mange stående klapsalver i EU-parlamentet, som da FN's generalsekretær torsdag modtog Sakharov-prisen og greb lejligheden til at revse Europas stramme udlændingepolitik. »Indvandrerne har brug for Europa. Men Europa har også brug for indvandrerne«, sagde Kofi Annan. I stærke vendinger advarede han EU's ledere mod at smække dørene i for verdens flygtninge og indvandrere på et tidspunkt, hvor fødselstallene falder og europæiske befolkninger ældes. Og der blev klappet. Bør åbne for lovlig indvandring »Europæiske stater bør åbne større veje for den lovlige indvandring«, sagde han - og slog fast, at skarerne af desperate mennesker fra verdens fattige lande ellers bare kommer ad bagdøren, udnyttet og mishandlet af kriminelle menneskesmuglere. »Denne lydløse menneskerettighedskrise er en skamplet på vor verden ... Vi kan ikke blot smække vore døre i og lukke øjnene for denne menneskelige tragedie. Situationen er så meget desto mere tragisk i betragtning af, at mange af de lande, der lukker dørene, faktisk har brug for indvandrere«, sagde Kofi Annan. Han opfordrede europæiske politikere til at lægge afstand til forsøg på at gøre indvandrere til »syndebukke i debatten om sociale problemer« Indvandrerne bliver alt for ofte »brændemærket, nedgjort og endda umenneskeliggjort«, sagde Annan. Og der blev klappet igen. Nogle klappede ikke Men det var bemærkelsesværdigt, at en række parlamentarikere fra forskellige landes højrefløjspartier ikke deltog i bifaldet. Det var også værd at bemærke, at selv om de fleste bagefter betegnede Annans lidenskabelige tale som »enestående« og »bevægende«, så skulle man lede længe efter konkrete bud på den politiske åbning, FN's leder efterlyser. Parlamentets formand, Pat Cox, takkede for »en appel til vor samvittighed«, mens Irlands udenrigsminister og siddende EU-formand, Brian Cowen, beskrev en »fremragende tale, som udfordrer os alle«. Da Cowen efterfølgende blev spurgt, hvad unionen kan gøre for at løfte udfordringen i fællesskab, nævnte han de bestræbelser på en fælles udlændingepolitik, der har stået på siden et topmøde i den finske by Tampere i 1999. »Formandskabet satser på at få gjort den dagsorden færdig«, sagde Brian Cowen noget kryptisk. Kilder i det irske formandskab erkender, at det stadig er meget svært for EU's regeringer at enes om fælles principper og regler for asylbehandling og lovlig indvandring. »Annan peger på en reel bekymring over, at der bliver fokuseret for meget på ulovlig indvandring og asylproblemer og for lidt på fordelene ved den lovlige indvandring«, siger James McIntyre, talsmand for den irske EU-repræsentation. I sidste uge var det FN's flygtningehøjkommissær, Ruud Lubbers, der skældte ud over vesteuropæernes trang til at lukke døre - ifølge Lubbers med risiko for at skabe endnu større problemer i Østeuropas kommende EU-lande. Ruud Lubbers opfordrede blandt andet unionen til at skabe et asyl-agentur og fælles modtagelsescentre for flygtninge, hvilket blev modtaget temmelig køligt af især den tyske indenrigsminister, Otto Schily. Bifald er ikke nok Det irske EU-formandskab medgiver, at der bør tænkes videre, men understreger, at det er svært nok at blive enige om de allerede eksisterende planer. Uenigheden mellem de europæiske regeringer illustreres blandt andet af, at et land som Danmark foreløbig har valgt at stå uden for en fælles udlændingepolitik på grund af retsforbeholdet. På vegne af De Grønnes gruppe i EU-parlamentet satte franske Daniel Cohn-Bendit tingene i perspektiv, da han efter Kofi Annans tale sagde til sine kolleger: »Det hjælper ikke noget at give Annan stående bifald, hvis vi i vores daglige politik gør det modsatte af, hvad han siger«.