Den amerikanske udenrigsminister indrømmer, at det er tvivlsomt, om Irak havde nogen af de forbudte våben, der var en central del af den amerikanske argumentation for at gå i krig i Irak. Grundigt foredrag For lidt mindre end et år siden gennemførte Powell et timelangt foredrag i FN's Sikkerhedsråd med masser af lysbilleder og hemmelige lydoptagelser, der havde til hensigt at bevise, at Saddam Husseins Irak gemte på masseødelæggelsesvåben. Powell sagde, at Irak bl.a. besad mellem 100 og 500 ton kemiske våben. Få uger senere invaderede amerikanerne Irak. 'Et åbent spørgsmål' Men nu siger den amerikanske udenrigsminister, at det er 'et åbent spørgsmål', om Irak overhovedet havde ét eneste forbudt våben i sit arsenal. »Svaret på det spørgsmål er, at vi ikke ved det (om Irak havde forbudte våben)«, siger Powell ifølge BBC Online under sin rejse til Georgien til indsættelsen af landets nye præsident. Bemærkningerne falder få dage efter, at den afgåede formand for det amerikanske våbeninspektørhold i Irak, David Kay, sagde, at han er overbevist, at der ikke er produceret forbudte våben i Irak siden den første Golfkrig i 1991. Powell: Irak svarede ikke Powell siger, at han erkender, at USA troede, at Saddam Hussein havde forbudte våben af nyere dato, men tilføjer, at styret i Irak i forløbet op til krigen ikke gjorde noget for at bevise, at man ikke besad den slags våben. Irak kom med erklæringer, men ingen svar på de spørgsmål, USA stillede, siger den amerikanske udenrigsminister. Powell formulerer sig markant anderledes end vicepræsident Dick Cheney, der fredag vrissede, at det er alt for tidligt at drage konklusioner, om Irak havde masseødelæggelsesvåben eller ej. Usikker fremtid for inspektører BBC's korrespondent vurderer, at tilbagetoget kan betyde en meget usikker fremtid for våbeninspektørerne i Irak, når irakerne overtager styringen med landet i slutningen af juni. Våbeninspektørernes nye chef, Charles Duelfer, har tidligere bemærket, at heller ikke han tror på, at der vil blive fundet forbudte våben af nyere dato i Irak. Blair er overbevist Mens den amerikanske regering ror baglæns på det spørgsmål, er den britiske premierminister Tony Blair fortsat en mand af overbevisning. Han siger til den britiske avis 'the Observer', at han er overbevist om, at efterretningerne om, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, var sande. Bemærkningerne er dog faldet før, chefen for våbeninspektørerne kom med sin udmelding. »Jeg kan kun sige, at jeg troede på de efterretninger, vi havde på det tidspunkt. Men det er selvfølgelig absurd at hævde, at den slags efterretninger ikke kan være forkerte«, siger Tony Blair. Blair under pres Den britiske premierminister er under pres inden fremlæggelsen af den såkaldte Hutton-undersøgelses resultater om få dage. Hutton-undersøgelsen fokuserer på den britiske videnskabelige ekspert David Kellys selvmord efter, at han var blevet udpeget som den hemmelige kilde til kritiske indslag om Blair-regeringens håndtering af efterretningerne fra Irak. En meningsmåling foretaget af en tv-station viser i øvrigt, at et flertal af briterne mener, at Blair må gå, hvis Hutton-undersøgelsen konkluderer, at Blair eller hans nærmeste medarbejdere har begået fejl i Kelly-sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























