Fragtskib stødte på grund før havari

'Rocknes' sejler ofte på den rute, hvor ulykken skete. - Arkivfoto: AP
'Rocknes' sejler ofte på den rute, hvor ulykken skete. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

De overlevende efter skibsforliset i Norge fortæller til politi og redningsfolk, at fragtskibet 'Rocknes' stødte på grund, kort før det kæntrede mandag eftermiddag. Det skriver den norske avis Bergens Tidende. Ifølge de overlevende skrabede skibet hen over bunden eller langs et klippeskær og fik en lang flænge i skroget. Samtidig blev en af ballasttankene ødelagt, hvilket fik 'Rocknes' til at kæntre. 24 filippinere ombord Fragtskibet 'Rocknes' slog alarm ud for den sydnorske kyst mandag eftermiddag klokken 16.30. Der var 30 mand ombord. 24 filippinske søfolk, tre hollændere, to nordmænd og en tysker. Flere besætningsmedlemmer sprang i det iskolde vand, mens andre blev fanget i skibets skrog. Helikoptere kredsede over området for at finde overlevende. Militær, politi, civilforsvar og Røde Kors har siden mandag eftermiddag søgt efter overlevende i området. Endnu et lig fundet i vandet Tirsdag middag blev endnu et lig fundet i vandet. Liget drev rundt seks kilometer fra, hvor 'Rocknes' kæntrede. Mandag aften slap tre filippinske søfolk ud af skibet som de hidtil sidste. 12 personer er indtil videre reddet. I alt tre omkomne er fundet, og 15 savnes fortsat - deriblandt skibets norske kaptajn Jan Aksel Juvik. Ifølge redningsleder Annfinn Grydeland er der ringe chance for at finde flere i live. Redningsarbejderne borer senere tirsdag huller i skroget for at stabilisere det. Siden skal dykkere trænge ind i skroget og søge efter luftlommer, hvor eventuelle overlevende befinder sig. De overlevende er stærkt medtagede og bliver nu ifølge Nettavisen tilbudt psykologhjælp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her