Fede amerikanere koster 446 milliarder

I USA koster fedme ligeså meget som rygning. - Arkivfoto: Thomas Borberg
I USA koster fedme ligeså meget som rygning. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Fedme koster det amerikanske samfund dyrt. I 2003 brugte myndighederne 75 milliarder dollar - cirka 446 milliarder kroner - på at behandle sygdomme, der er afledt af de ekstra kilo på sidebenene. Sådan lyder den forsigtige vurdering i en ny rapport, der blev offentliggjort tirsdag. Tænketanken RTI International står bag undersøgelsen i samarbejde med USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse. Omkring halvdelen af regningen betales af de amerikanske skatteydere. Fedme koster samme beløb som rygning Milliardbeløbet viser, at amerikanerne bruger næsten lige så mange penge på at behandle fedmerelaterede sygdomme, som de gør på at behandle lidelser forårsaget af rygning. Antallet af overvægtige amerikanere er fordoblet siden 1980. Omkring 39 millioner amerikanere led af kraftig fedme i 2000, viser tal fra det amerikanske sundhedsministerium. Det svarer til knap hver syvende af de 291 millioner amerikanere. »De 75 milliarder dollar udgør omkring 5,7 procent af det årlige sundhedsbudget. Det vurderes, at der bruges omkring seks eller syv procent på rygerelaterede sygdomme«, siger Eric Finkelstein, der er hovedforfatter af rapporten og økonom hos RTI International ifølge Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her