George W. Bush forsvarede indædt krigen i Irak og krigen mod terror, da han i nat dansk tid holdt sin tale om nationens tilstand. »Det er vores vigtigste opgave aktivt at forsvare det amerikanske folk«, sagde Bush og placerede sig dermed ifølge iagttagere som USA's stærke mand, der beskytter borgerne mod udefrakommende trusler. Talen blev tv-transmitteret til millioner af amerikanere og betegnes som en af de vigtigste årligt tilbagevendende politiske begivenheder i USA. Frem for at rette blikket mod interne forhold i USA brugte præsidenten de første 20 minutter af sin 54 minutter lange tale på at argumentere for USA's udenrigspolitik. Krigen mod terror fortsætter Præsidenten advarede amerikanerne mod at tro, at krigen mod terror er forbi. Kun en fortsat aktiv indsats både i USA og i udlandet kan forhindre en gentagelse af 11. september, sagde Bush. »Der er gået 28 måneder siden 11. september 2001 - mere end to år uden angreb på amerikansk jord - og det er fristende at tro, at truslen er ovre. Det håb er forståeligt, betryggende - og falsk«, sagde han. Præsidenten henviste til, at terroristerne fortsætter med at slå til - blandt andet i Bali, Istanbul, Jerusalem og Djakarta. I den forbindelse kædede han krigen mod terror sammen med krigen i Irak, da han sagde, at terroristerne også fortsætter med at slå til i Bagdad. Derfor bør Kongressen forny den såkaldte 'Patriot Act', der giver de amerikanske myndigheder en række udvidede beføjelser i kampen mod terrorisme - beføjelser, der ifølge kritikere ser stort på fundamentale borgerrettigheder. Saddam var en trussel, der måtte fjernes George W. Bush sagde, at det var nødvendigt at fjerne Saddam Hussein for at undgå, at Iraks tidligere leder fortsatte sit våbenprogram og truede den vestlige verden. »Hvis vi ikke havde handlet, ville diktatorens program for masseødelæggelsesvåben fortsat eksistere«, sagde præsidenten. Den vestlige koalitions væsentligste argument for at gå i krig med Irak var, at Saddam besad masseødelæggelsesvåben, og at han dermed udgjorde en akut trussel mod Vesten. Derfor måtte han fjernes med militær magt, var argumentet. De forbudte våben er endnu ikke blevet fundet i Irak. Bush understregede, at der stod en bred koalition af lande bag invasionen, mens kun enkelte lande var imod - med henvisning til især Frankrig og Tyskland. Millioner til Mellemøsten Bush har tidligere holdt en tale, hvor han gjorde op med USA's mangeårige samarbejdspolitik med diktaturer i Mellemøsten. I nattens tale sagde Bush, at regeringen vil afsætte 40 millioner dollar til at udvikle demokrati i Mellemøsten. Efter sine 20 minutter om udenrigspolitik tog Bush fat på indenrigspolitikken. Han sagde blandt andet, at den amerikanske økonomi er stærkt og opfordrede Kongressen til at gøre de midlertidige skattelettelser permanente.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























