Ariel Sharon bekymrer sig tilsyneladende ikke over, at han risikerer at blive tiltalt for at have modtaget flere hundrede tusind dollar i bestikkelse, da han besad mindre ministerposter i 1990'erne. Premierministeren siger, at han ingen planer har om at trække sig fra sin post som Israels leder. »Jeg er ikke ved at trække mig tilbage. Jeg understreger - jeg er ikke ved at træde tilbage«, siger han til avisen Yedioth Aharonoth, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. Bestikkelse i ejendomshandel Onsdag blev ejendomsspekulanten David Appel sigtet for at have betalt Sharons søn, Gilad, tre millioner dollar i bestikkelse. Pengene skulle sikre, at Ariel Sharon brugte sin indflydelse i regeringen til at hjælpe Appel til en række indbringende kontrakter og handler med ejendomme. »Hvis spørgsmålet er, om den seneste udvikling får mig til at trække mig fra min post, så er svaret nej«, siger Sharon, der lover at samarbejde med efterforskerne. Iagttagere peger på, at sagen truer Sharons position som Israels leder. Den 75-årige premierminister er før sat i forbindelse med bestikkelse og korruption, men har afvist beskyldningerne. Det har han også gjort i den aktuelle sag. Faldende popularitet Ifølge kilder i Israels Justitsministerium vil anklagerne i løbet af de næste par måneder beslutte, om Sharon selv skal tiltales i sagen. Sharon er tidligere general i hæren og har bred støtte i Israel for hans hårde kurs mod palæstinenserne, siden han blev premierminister for tre år siden. Hans popularitet har dog lidt et knæk på grund af de mange beskyldninger om urent trav. En meningsmåling i avisen Maariv viser, at 53 procent af israelerne mener, at Sharon har misbrugt sin embede. 63 procent mener, at han bør gå af.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























