For første gang siden 20. december viste Silvio Berlusconi torsdag sig offentligt, skriver nyhedsbureauet Reuters. Berlusconi blev passet op af journalister, da han var på vej ud på indkøbstur i Rom. Den italienske premierminister virkede slank, solbrændt og opstrammet efter ugevis af mediespekulationer om, at han havde fået en plastikoperation. Premierministeren havde kun latter til overs for rygterne og sagde: »Jeg lavede motion tre timer om dagen. Jeg var ikke på en tibetansk slankekur, faktisk morede jeg mig over alle avisernes fantasterier om mit fravær«. Lægeudtalelse satte rygterne i gang I sidste uge fortalte en af Berlusconis læger, at premierministeren i løbet af juleferien havde fået foretaget "en lille smule" plastikkirurgi omkring sine øjne. Men ugemagasinet L'espresso har skrevet, at der er brugt skalpeller på både Berlusconis ansigt, hals og øjenbryn. Ifølge magasinet blev operationerne foretaget af en fremtrædende kirurg fra Californien, og snittene blev lagt kort før nytår på en privatklinik i Schweiz. Berlusconi er anset for at være en af Italiens mest imagefikserede politikere, og ved offentlige optrædener er han konstant omgivet af rådgivere, der skal sikre, at han fremstilles på smukkeste og mest fejlfrie vis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























