FN stiller krav til USA

Sidste år ved denne tid tog USA ikke hensyn til FN-generalsekretær Kofi Annans mening og ignorerede verdensorganisationens protester mod en Irakkrig. Nu er tonen helt anderledes, og Washington nærmest bønfalder FN om at vende tilbage til Irak og hjælpe til med at indføre irakisk selvstyre. Den amerikanske administrator Paul Bremer og medlemmer af det irakiske regeringsråd opsøgte mandag Annan i New York i et forsøg på at få FN til at spille en større rolle i det besatte Irak. USA vil stadig have kontrol Amerikanerne ønsker, at en irakisk overgangsregering overtager magten 30. juni, men den skal vælges ved hjælp af opstillingsmøder - en metode der sikrer, at Washington fortsat kan udøve en væsentlig kontrol i Irak. Den største befolkningsgruppe i Irak, shiamuslimerne, ønsker imidlertid direkte valg, fordi det vil give dem langt større indflydelse og har i de seneste dage demonstreret for frie valg. Bremer forsøgte at overtale Annan til, at FN vender tilbage til Irak for at tage del i processen og overtale shiamuslimernes leder, storayatollah Ali al-Sistani, til, at der ikke er tid til at gennemføre direkte valg inden 1. juli og udarbejde en kompromisløsning. Efter mødet sagde Bremer, at der var enighed om, at FN genoptager sin rolle i Irak. Spørgsmålet er blot hvornår. FN overvejer »Vi har opfordret FN til at sende et teknisk hold til Irak, og Annan har indvilget i at overveje det alvorligt. Senere på dagen vil der blive holdt flere tekniske konsultationer«. Ikke alene overvejer FN at sende udsendige til Irak for at undersøge, om der kan holdes troværdige valg inden 1. juli, men Annan mødtes også tidligere på mandagen med medlemmer af det irakiske regeringsråd og udtalte bagefter, at FN har en »rolle at spille« i Irak fra juli og fremefter. Ifølge nyhedsbureauet Reuters foregår der en diplomatisk dans mellem FN og USA om Iraks fremtid. På begge sider er der debat om en udvidet FN-deltagelse og mistanke om modpartens motiver. Især den magtfulde vicepræsident Dick Cheneys kontor er skeptisk over for øget FN-indflydelse i Irak. For øjeblikket ønsker amerikanerne, hvad de kalder et »progressivt voksende ansvar« for FN, fordi det vil tage tid for verdensorganisationen at opbygge en ny stab i Irak, som FN forlod i oktober efter den anden selvmordsbombe mod organisationens hovedkvarter. Amerikansk fælde På sin side frygter FN at falde i en amerikansk fælde og stiller spørgsmål ved, hvor klogt det er at vende tilbage til et Irak under amerikansk besættelse. En FN-embedsmand siger anonymt til Washington Post: »Nogle tror, at der er tale om en fælde, mens andre mener, at det er det perfekte tidspunkt for FN at demonstrere for alle, at man har en rolle at spille og kan være nyttig«. FN's top har ikke glemt, hvordan Bremer lovede indflydelse til FN, men fuldstændig kørte FN-udsendingen Sergio Vieira de Mello ud på et sidespor, inden han blev dræbt ved et attentat i august. FN-folkene frygter, at præsident George W. Bush kun ønsker at dele ansvaret, fordi det er valgår i USA. FN ønsker ikke at give troværdighed til USA's skrøbelige plan for magtoverdragelse til irakerne. Derfor vil Annan og hans rådgivere præcist vide, hvor stor indflydelse amerikanerne er villige til at give fra sig. Spaniens ministerpræsident, José Maria Aznar, foreslog i sidste uge under et besøg i Washington, at USA bør bede NATO om at spille en rolle i Irak. Aznar mener, at en plan for NATO-deltagelse allerede kan være på bordet til foråret, og at de NATO-medlemmer, som var imod krigen blot kan vælge ikke at deltage.