Selvmordsbombe i Israel dræber mindst fire

En af de sårede køres væk fra bombestedet. - Foto: AP
En af de sårede køres væk fra bombestedet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En 21-årig kvinde tog onsdag både sit og fire andres liv, da hun lod en selvmordsbombe sprænge i Erez, der er en vigtig grænseovergang mellem Israel og Gazastriben. Desuden blev mindst 12 såret ved eksplosionen. Kort inden eksplosionen humpede den 21-årige kvinde hen til en metaldetektor, der er sat op af israelske sikkerhedsstyrker. Da hun nåede metaldetektoren fortalte hun soldaterne, at hun havde et brækket ben, og derfor bar et stykke metal. »Soldaterne bad hende træde frem, og da hun gjorde det, eksploderede bomben«, siger en palæstinsisk kvinde, der var vidne til begivenheden. »Jeg troede mine ører skulle sprænges«, fortæller hun. Palæstinensere i området Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Al-Aqsa martyrenes brigade, der hører under Hamas, taget ansvar for selvmordsbomben. Sprængningen fandt sted tæt på et industrikompleks, hvor der arbejder palæstinensere, men der var kun få palæstinensere i området. »Glas og sort røg fløj over det hele. Arabere og jøder skreg op, og ingen vidste, hvad der skete«, siger et palæstinensisk vidne til Reuters. Alle dødsofre menes at være israelere, men også palæstinensere er blandt de sårede. Symbolsk samarbejde Overgangen, som tusinder af palæstinensere hver dag krydser for at tage på arbejde i Israel, var et af de sidste symbolske tegn på et officielt samarbejde mellem Israel og de palæstinensiske myndigheder, skriver den israelske avis Harretz. Onsdagens selvmordsbombe er den første i år, og den første siden 25. december, hvor fire personer blev dræbt ved et busstoppested i Tel Aviv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her