»Hele situationen er meget ubehagelig, og det gør det ikke værre, om det sendes direkte«. Med disse ord accepterede Anna Lindhs veninde Eva Franchell, at hendes vidneforklaring om drabet på Anna Lindh den 10. september blev sendt direkte i de svenske medier. Dét, der påvirkede hende mest, var at sidde over for den mand, som hun ikke er i tvivl om var den samme mand, som overfaldt den svenske udenrigsminister i NK-Magasinet, da de to veninder var ude for at købe nyt tøj. Eva Franchell fortalte i retten, at hun ikke havde nogen fornemmelse af, at de to kvinder blev forfulgt rundt i stormagasinet. Hun fortalte detaljeret om, hvilket tøj de to kvinder kiggede på, og hvad de overvejede at købe. Da de var nået til Filippa K-modebutikken kastede en mand sig pludselig hen mod Anna Lindh, og det så ud som om han boksede hende i maven. »Han trykker sig imod hende. Jeg ser ike nogen kniv eller noget, men det hele virker meget aggressivt. Der ser nærmest perverst ud, sådan som han trykker sig mod hende. Anna forsøgte at forsvare sig med en stor taske, som hun bar på, og jeg slog ham på hans højre arm for at få ham til at slippe hende. Han vender sig om og ser på mig med sammenknebne øjne«, berettede Eva Franchell, som kendte Anna Lindh siden 1994, da de arbejdede sammen. »Anne blev derefter stående i nogle sekunder, hun faldt ikke om med det samme. Så sank hun langsomt sammen. »Hvordan går det med dig«, spurgte Eva Franchell. »Jeg er blevet knivstukket«, svarede Anna Lindh. Afhøringen af Eva Franchell, som er kronvidne i sagen, varede en times tid. I eftermiddag genoptages afhøringen af den 25-årige tiltalte, Mijailo Mijailovic.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























