Tyrkisk spurt mod EU

Hvis tyrkiske ledere begynder at gennemføre de reformer, der nu er sat i gang, så har EU's store, muslimske nabo en realistisk chance for at blive medlem af unionen. Sådan lyder det meget betydningsfulde politiske signal, som kommissionsformand Romano Prodi sender til Tyrkiet, netop som kommissionen går i gang med sin afgørende vurdering af landets demokratiske udvikling. »Fortsæt ad den vej, I har taget. For Tyrkiet har gjort imponerende fremskridt de seneste par år, og landet er nu tættere på Europa«, sagde Prodi, da han i går besøgte Ankara. Symbolik Det er første gang i 40 år, at en kommissionsformand kommer på officielt besøg, og der var masser af symbolik i luften i forbindelse med det »meget vigtige øjeblik for forholdet mellem EU og Tyrkiet«, som Romano Prodi formulerede det. Ved hans side sad den tyrkiske regeringsleder, Recep Tayyip Erdogan, der ikke var sen til at kvittere: »Vi er parate til at lave alle nødvendige reformer og føre dem ud i livet så hurtigt som muligt. Alle lag i det tyrkiske samfund er fast besluttet på at nå EU's standarder«, sagde Erdogan. Han betegnede Romano Prodis efterfølgende tale til den tyrkiske nationalforsamling som et »afgørende signal«. Rapport Selv om det ikke er kommissionen, men stats- og regeringsledere, der i december kan træffe beslutningen om, hvorvidt der skal indledes optagelsesforhandlinger med Ankara, så er den tyrkiske regering helt klar over kommissærernes indflydelse. Som sin sidste handling af vidtrækkende betydning skal kommissionen aflevere en detaljeret rapport om Tyrkiets fremskridt. Rapporten kommer i oktober, kort før den nuværende kommission går af, og den forventes at få afgørende betydning for december-topmødets beslutning. Kommissionen understreger, at Tyrkiet stadig mangler at bevise konkret gennemførelse af en mere demokratisk ledelse - især når det gælder menneskerettigheder og militærets alt for store politiske magt i landet. »Der er gode chancer for grønt lys fra os i oktober. Men vi er der ikke endnu«, siger Jean-Christophe Filori, talsmand for udvidelseskommissær Günther Verheugen. Selv hvis Tyrkiet gør tilstrækkelige fremskridt på andre områder i årets løb, så risikerer spørgsmålet om den delte ø Cypern at stå tilbage som en uoverstigelig forhindring. Siden 1974 har tyrkiske tropper besat den nordlige del øen. Hvis ikke konflikten løses inden 1. maj, så træder det sydlige, græsk-cypriotiske Cypern alene ind i EU. I så fald sidder de græsk-cypriotiske ledere med ved bordet, når unionens til den tid 25 medlemslande skal beslutte, om EU vil åbne forhandlinger med Tyrkiet i 2005. »De græske cyprioter vil aldrig acceptere det, hvis der ikke kommer en aftale om Cypern. Der er også andre EU-lande, som ikke vil forhandle med et land, der besætter et andet medlemsland«, siger Filori. Romano Prodi understregede i går, at selv om en Cypernløsning ikke er nogen formel betingelse, så ville det være »en stor hjælp« for Tyrkiets EU-ambitioner at nå en aftale før 1. maj. »Der er ingen tvivl om, at vi også gerne så det løst én gang for alle inden da«, svarede Erdogan. thomas.lauritzen@pol.dk