Ifølge vidner var Tom Hurndall klædt i organge vest og på vej til at hjælpe en gruppe palæstinesiske børn i sikkerhed, da han blev skudt af en israelsk soldat. Siden skudepisoden i april har han ligget i koma og været erklæret klinisk død. I onsdags bukkede han under for en lungebetændelse. Nu vil de britiske myndigheder have iværksat en uafhængig undersøgelse, der skal klarlægge om det var overlagt, at Tom Hurndall blev skudt i en palæstinesisk flygtningelejr, hvor han var fredsvagt. Anklagen mod den israelske soldat bliver sandsynligvis ændret fra grov vold til manddrab. Retfærdigheden skal ske Tom Hurndalls familie har modtaget nyheden med glæde. Familien frygtede, at de ansvarlige ville undslippe en tiltale for sønnens død. »Vores familie vil presse regeringen til at garantere, at den pågældende soldat og de andre soldater, der var involveret i drabet eller i sammensværgelsen om at fjerne beviserne skal stilles for retten, og det gælder hele kommandokæden«, siger Jocelyn Hurndall, mor til den afdøde fredvagt til BBC Radio. Skød for at afskrække Soldaten, der dræbte Hurndall har først forklaret, at han skød mod en bevæbnet mand, men har senere indrømmet, at han skød i den i umiddelbar nærhed af en ubevæbnet civil for at afskrække ham. Den forklaring er Hurndalls familie ikke overbevist om. »Der er ingen tvivl om, at hans intention var at dræbe ham«, siger Jocelyn Hurndall ifølge Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























