Børn under 14 år bør forbydes at færdes på offentlig vej og sti efter kl. 20, medmindre de følges med en voksen. Dette radikale krav blev forleden stillet af Markus Söder, 36, nyvalgt generalsekretær for CSU i Bayern. Ud over at være cand.jur. har Söder også arbejdet som tv-journalist, så han ved nok, hvordan man kommer i avisen og bliver indbudt til talkshows. Ganske rigtigt, selv om de fleste tog sig til hovedet, eller i hvert fald rystede på det, så fik Söder og hans påhit enorm medieomtale. Nu ved man i det mindste, hvem der er CSU's nye generalsekretær. 'Vi er vel lige for loven' Markus Söder hævder, at et udgangsforbud for borgere under 14 år vil dæmme op for stigende vold og narkomisbrug blandt helt unge. Den opfattelse synes han at stå ret alene med. Selv partifæller, der er kendt som strammere, finder forslaget noget virkelighedsfjernt: Forestiller Söder sig, at politiet skal pågribe ethvert barn, der færdes uden voksen eskorte efter kl. 20? Også dem, der er på vej hjem efter en øveaften i kirkekoret eller en dyst i skakklubben? For over for loven er vi vel alle lige. Politiets fagforening har skyndt sig at melde fra. Man har rigeligt at se til i forvejen. Og i øvrigt tror disse fagfolk ikke et minut på, at et udgangsforbud vil føre til det resultat, Markus Söder forestiller sig. Faktisk er de yngste lovbrydere langt farligere for deres omgivelser i dagens lyse timer, når de opererer på skolens grund. Især i storbyernes skoler risikerer børn at få frastjålet deres mobiltelefon eller blive truet til at udlevere deres lommepenge. Egentlig er det ikke de kriminelle børn, der er hovedproblemet, siger politiet. Det er deres forældre. Enten lader de deres unger gå for lud og koldt vand, eller også tvinger de ligefrem deres afkom til at gå ud og stjæle til hjemmets opretholdelse. Söder anbefaler, at man i langt højere grad bør tage forældreretten fra så uansvarlige forældre. Udgangsforbud findes i USA I debatten er man blevet mindet om, at mange amerikanske byer i årevis har praktiseret udgangsforbud for unge, dog normalt med en aldersgrænse på 17 år. Uden ironi er det ikke, at de første forbud i USA blev gennemført i 1880'erne, da den tids indvandrerbørn blev anset for at være nogen værre banditter. Ganske mange af dem kom fra Tyskland. På ét punkt finder Markus Söder massiv opbakning. Nemlig med sin opfordring til lærere om at opdrage børnene til at være mere respekt- og hensynsfulde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























