Danske og britiske soldater har anholdt lederen af det tidligere Bath-parti i Al Qurnah i det sydlige Irak. Det oplyser Hærens Operative Kommando (HOK). Partichefen har længe været eftersøgt som en af hovedmændene bag flere terrorceller i det sydlige Irak. Fem andre blev også anholdt på stedet. »Den anholdte var den vigtigste af de eftersøgte i vores område, og det er den vigtigste anholdelse foretaget af danske soldater«, siger presseofficer ved den danske styrke i Irak, kaptajn Kim Vibe Michelsen til Ritzau. Den danske bataljon slog til i byen Shuwayj lidt efter midnat og anholdelsen forløb roligt, oplyser HOK. Navnet tilbageholdes HOK vil med henvisning til "efterforskningsmæssige hensyn" endnu ikke offentliggøre navnet på den tilbageholdte baathleder. Panserinfanterikompagniet og den lette opklaringseskadron omringede byen, mens militærpolitiet og et britisk kompagni stormede husene, hvor de anholdte opholdte sig. Efter anholdelserne blev fangerne afhørt af danske og engelske efterretningsofficerer. Afhøringerne kunne hurtigt fastslå, at fem af fangerne ikke havde noget med det tidligere regimes støtter at gøre, og de blev efterfølgende løsladt, oplyser HOK. Bath lederen indrømmede flere af de ovennævnte forhold under afhøringerne, og er nu bragt til koalitionens interneringslejr. Saddam har været på besøg Landsbyen har i længere tid været overvåget, da den, ifølge HOK, altid har været kendt som en by, hvor Bath-partiet havde vind i sejlene. Saddam Hussein selv formodes således flere gange at have været på besøg hos Bath-lederen under det tidligere regime. Ifølge HOK siges det således, at Saddam Hussein personligt har givet den nu anholdte biler og store pengegaver, ligesom han under sit sidste besøg angiveligt overnattede i gæstehuset.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nu svarer Elisabet Svane på spørgsmål: »Det uforståelige er, at den kamp allerede blæses i gang nu«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hedebølgerne kommer tidligere og oftere: »Vi ender jo med at skulle leve om natten«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























