Muhammed Saeed al-Sahaf, som blev verdensberømt som informationsminister i Irak er nu tilbage i medierne. Denne gang som ekspert på den amerikanske tv-station Abu Dhabi-tv. Han optræder uden uniform, med nyfarvet hår og uden det ironiske smil, som han blev kendt for under starten på Irakkrigen. »Vi regnede ikke med, at Saddam Hussein ville lade sig tage til fange levende«, er en af de betragtninger, som al-Sahaf har valgt at dele med de arabiske tv-seere, skriver New York Post. Bor i de Arabiske Emirater Al-Sahaf, som nu er 63 år, lever sammen med sin familie i De arabiske Emirater. Han siger i sin seneste analyse, at han mener, at Saddam Hussein skal stilles for en retfærdig domstol og ikke udsættes for hævn. Sahaf selv hører ikke til de irakere, som blev efterlyst af amerikanerne.
Komiske Ali er blevet tv-ekspert
Lyt til artiklen