Da løverne ikke reagerede på 22-årige Lucas Tomas, hev han sin jakke af, og blafrede med den som en anden tyrefægter. Det var han imidlertid ikke, og kampen med løverne blev heller ikke særlig glorværdig. Den store løve i buret sprang på den lille mand og bed ham gentagne gange og lagde sig tungt oven på sit bytte. Ren galskab Dyrepasserne i haven blev nødt til at give løven en bedøvende pil, så Tomas kunne vakle ud løvens hule, skriver BBC-Online. Chefdyrlægen i zoologisk have i Buenos Aires betegner besøget i løvehulen som den rene galskab. Han siger, at løverne ikke tog notits af ham i første omgang, da de er vant til dyrepasserne, men Lucas Tomas blev ved med at ægge løverne, indtil en løve reagerede og sprang på ham. Stemmer fra Gud Manden er nu på hospitalet, hvor han får behandling for skrammer og sår, men han modtager også psykologhjælp. Overlæge fra Fernandez Hospital, Juan Carlos Ramareres, siger, at Lucas Tomas fortæller, at det var stemmer fra Gud, der beordrede ham til at gå ind i løveburet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























