Anna Lindh blev overvåget af sin drabsmand

Anna Lindhs drabsmand havde allerede fået øje på hende ved indgangen til stormagasinet. - Foto: AP
Anna Lindhs drabsmand havde allerede fået øje på hende ved indgangen til stormagasinet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Allerede i foyeren får han øje på Anna Lindh. Herefter følger han efter hende, inden han 14 minutter senere overfalder hende. Det viser optagelser fra NK Magasinet, hvor Sveriges tidligere udenrigsminister blev myrdet. De nye oplysninger som Svenska Dagbladet har fået fra en anonym kilde, der har indsigt i opklaringen af sagen, strider mod den forklaring, som Mijailo Mijailovic, der har tilstået drabet på Anna Lindh, har afgivet. Det var en impulshandling I tirsdags forklarede Mijailo Mijailovic, at det var en sammenblanding af tilfældigheder, der fik ham til at overfalde og stikke Anna Lindh ned. »Jeg fik indfaldet i det sekund jeg så hende. Herefter gik der sekunder før jeg angreb«, har Mijailovic forklaret til svensk politi. Holdt øje med hende fra en balkon Optagelserne fra stormagasinet overvågningskameraer viser, at Anna Lindhs drabsmand holdt øje med hende fra en balkon fra tredje etage. »Han brugte tiden til at lade op. Hvis det havde været en spontan reaktion havde han jo stukket hende ned, da han så hende i foyeren«, siger den anonyme kilde til Svenska Dagbladet. Kan påvirke straffen Optagelserne fra NK Magasinet vil efter al sandsynlighed blive brugt i retssagen mod Mijailo Mijailovic. Forsvaret vil appellere til, at Mijailo Mijailovic bliver dømt under en formildende omstændighed, og derfor ikke bliver idømt en livstidsdom. Et vigtigt argument fra anklagerens side kan dog blive, at Mijailovic havde tid til at forberede og gennemføre mordet, og derfor fortjener den strengeste straf, skriver Svenska Dagbladet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her