Frankrig sagde god for styrtet fly

Egyptens førstedame Suzanne Mubarak hilser på den franske ambassadør i Egypten Jean-Claude Cousseran, før hun kaster blomster i Det Røde Hav. - Foto: AP
Egyptens førstedame Suzanne Mubarak hilser på den franske ambassadør i Egypten Jean-Claude Cousseran, før hun kaster blomster i Det Røde Hav. - Foto: AP
Lyt til artiklen

For tre måneder siden godkendte franske myndigheder sikkerheden på det fly, der lørdag styrtede i Det Røde Hav, så alle ombord mistede livet. Flyet - en chartret Boeing 137 - lettede lørdag fra feriestedet Sharm el-Sheikh og styrtede kort efter ned i Det Røde Hav. 135 turister - næsten alle franske - og 13 egyptiske besætningsmedlemmer omkom. Flyet var på vej til Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris. Fly var forbudt i Schweiz Schweiziske myndigheder forbød i oktober 2002 flyet at overflyve schweizisk luftrum, fordi en kontrol afslørede alvorlige problemer med flyets sikkerhed. Men samme fly gik glat igennem en kontrol i den sydfranske by Toulouse i oktober 2003, oplyser Den Europæiske Organisation for Civil Luftfart (ECAC) til BBC Online. »Det var det samme fly, og der blev ikke fundet noget, der kunne forsvare samme beslutning (som den schweiziske, red.)«, siger chefen for ECAC, Raymond Benjamin. Det egyptiske transportministerium har afvist, at terrorister stod bag styrtet. Tvetydige meldinger fra Frankrig Fra fransk side har meldingerne været mere tvetydige. Den franske viceudenrigsminister Renaud Muselier udelukker terror. Han hæfter sig ved, at der ingen brændemærker var på de omkomne, og ingen øjenvidner så en eksplosion, før flyet styrtede. Den franske vicetransportminister vil ikke komme med forhastede konklusioner, før de tekniske undersøgelser er færdige. Flystyrtet skete i en uge, hvor mange europæiske fly med USA og Saudiarabien som destination blev aflyst af frygt for terror.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her