Kuwait forbereder anklager mod Saddam Hussein

Kuwait vil have straffet Iraks tidligere leder Saddam Hussein for en stribe overgreb, der blev begået undet den første Golfkrig. - Arkivfoto: AP
Kuwait vil have straffet Iraks tidligere leder Saddam Hussein for en stribe overgreb, der blev begået undet den første Golfkrig. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Kuwait har forberedt 178 større anklager mod den tidligere irakiske præsident Saddam Hussein og hans nærmeste medarbejdere for krigsforbrydelser begået under Iraks besættelse af landet i 1990-1991. »Vi forventer at nå op på 200 sager. Vi har allerede færdiggjort 178 anklager mod Saddam og hans hjælpere. De vil blive overdraget til de irakiske myndigheder«, siger Kuwaits udenrigsminister Ahmed Baqer. Komité har forberedt anklageskrift Ministeren siger, at anklageskriftet er forberedt af en komité af specialister, der blev dannet for 10 år siden, og hvor den offentlige anklager er formand. Saddam Hussein, der blev taget til fange af amerikanske styrker 13. december, beordrede sine soldater til at invadere Kuwait 2. august 1990. Den irakiske besættelse varede syv måneder, inden en amerikanskledet styrke drev irakerne ud af landet. Kuwait anklager de irakiske tropper for at have begået adskillige krigsforbrydelser i løbet af de syv måneders besættelse, herunder drab på mindst 1000 civile, tilbageholdelse af tusinder af fanger, udbredt brug af tortur og konfiskering af kuwaitisk ejendom.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her