Prinsesse Diana kan over seks år efter sin død stadig tiltrække sig mediernes opmærksomhed, ligesom der stadig florerer mange spekulationer omkring hendes død. Et af de mere sejlivede myter er, at den afdøde prinsesse var gravid, da hun døde. Det rygte forsøger retsmediciner dr. John Burton at afkræfte. Han har været ansat ved hoffet og var med til at undersøge Diana efter hendes død. Han siger, at han med sikkerhed ville have opdaget, hvis hun var gravid, da han undersøgte hende i livmoderen efter den dødelige bilulykke i Paris. »Jeg var til stede, da hun blev undersøgt. Hun var ikke gravid. Jeg ved med sikkerhed, at hun ikke var gravid«, siger han til avisen The Times. Konspirationsteorier Rygterne om Dianas graviditet fik for alvor næring i sidste uge, da Mohamed Al Fayed, far til Dianans kæreste, der også blev dræbt i bilulykken, anmodede en skotsk retsinstans om en offentlig undersøgelse af Diana og Dodis død. Konspirationsteorier har spekuleret i, at Dianas hævdede graviditet var motivet for dræbe hende, men John Burton afviser den påstand og afskriver dem som bizarre. John Burton siger, at det ville være næsten umuligt, at hun var gravid, da hun mødte Dodi Al Fayed kun seks uger før sin død. Undersøgelse indledt En undersøgelse, der skal klarlægge om Dianas død skyldes andet og mere end et biluheld, blev i går indledt. Samme dag kunne avisen The Daily Mirror afsløre, at Diana forud for sin død har skrevet, at hun frygtede Charles ville slå hende ihjel. Undersøgelsen er blevet udskudt i 12-15 måneder, da retmedicinerne skal have mulighed for at undersøge de omkring 6000 sider dokumenter i Diana-sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























