Georgiens nye ledere har mange fjender

Ingen af de øvrige kandidater til Georgiens præsidentvalg 4. januar synes i stand til at true spidskandidaten, Mikhail Saakasjvili, den populære leder af demonstrationerne, der tvang Eduard Sjevardnadse til at gå af som præsident. Der er imidlertid en række andre alvorlige trusler imod valget. Ifølge den nye indenrigsminister, Georgi Baramidse, er »visse kræfter ved at planlægge et militærkup«. Det skal være kræfter, »som ved, at de ingen støtte har blandt vælgerne. Derfor vil de kuppe sig til magten«. Ifølge Baramidse »er situationen meget værre, end de fleste tror«. Kup eller spøgelser Nogle georgiske kommentatorer mener, at den midlertidige regering blot søger at styrke opbakningen i befolkningen med fremmaning af spøgelser, men adskillige bombesprængninger og skudvekslinger har vist, at der er mange på færde, som søger at kaste grus i Saakasjvilis maskineri med voldelige midler. Aslan Abasjidse, diktatorisk præsident i den autonome region Adsjarien, er også en trussel. Han støttede tidligere præsident Eduard Sjevardnadse og nægter at anerkende Georgiens nye ledelse. Hvis adsjarerne går med i en oppositionsblok efter valget, kan det betyde en kompromisløs opposition, som kan gøre livet svært for det parlament, som også skal vælges i denne måned, efter at parlamentsvalget 2. november blev annulleret på grund af omfattende valgsvindel. Georgiens Arbejderparti nægter også at anerkende de nye ledere. Arbejderpartiet mener som Abasjidse, at Sjevardnadse blev fældet ved et kup, ikke af en legitim folkelig opstand. Hård opposition Blandt den midlertidige regerings hårde modstandere er også partiet Nye Rettigheder ledet af den magtfulde forretningsmand David Gamkrelidse. Han menes at kunne tiltrække mange industrilederes stemmer. Hvis Saakasjvili bliver præsident, lover partiet at blive hård opposition. »Der er endnu ikke gennemført demokratiske reformer. Der er behov for opposition for at tvinge sådanne igennem«, hedder det fra partiet, der menes i realiteten at modsætte sig reformer, der kan true georgiske businessklaners dominans. Gamkrelidse siger i et interview til EurasiaNet, at der er tendenser til heksejagt imod oppositionen imod den nye ledelse. Den statslige tv-kanal Rustavi-2 har hævdet, »at mange politiske ledere og erhvervsfolk inklusive mig og selv lederen af en tv-station organiserer en kontrarevolution. Jeg tror, at den nye regering konstant vil lede efter fjender i stedet for modstandere. Den skulle i stedet vænne sig til det faktum, at der altid vil være opposition i Georgien«, siger han, men erkender, at der »ingen reel konkurrent« er til Saakasjvili ved præsidentvalget. Vejret truer valget Socialistpartiets leder, Vakhtang Rtjeulisjvili, kalder også den såkaldte rosenrevolution for et kup. At vold ikke bare går ud over de nye magthavere, viste det forhold, at vinduerne i hans kones butik blev smadret af stenkast som reaktion imod hans fordømmelse af revolutionen. Det største problem for Saakasjvili kan imidlertid blive for ringe vælgerfremmøde. Ifølge forfatningen skal mindst 50 procent stemme, for at valget har gyldighed. Adsjariens boykot, dårligt vejr, så folk i uvejsomme bjergområder ikke kan nå frem til stemmeurnerne, og starten på den ortodokse jul på valgdagen er faktorer, som skaber usikkerhed. Ingen af de to muligheder, som for lav stemmeprocent efterlader, er tiltrækkende for de nye ledere. De kan gøre som i 2000, hvor den faktiske stemmeprocent af uafhængige observatører ved præsidentvalget, hvor Sjevardnadse blev genvalgt, blev vurderet til 25-30 procent, men det officielle resultat lød på 70 procent. Eller de nye ledere kan lade præsidentvalget gå om to måneder senere.