Op mod 20.000 dræbt ved jordskælv i Iran

Dødstallet frygtes at stige yderligere i takt med, at redningsfolkene arbejder sig gennem ødelæggelserne. - Foto: AP
Dødstallet frygtes at stige yderligere i takt med, at redningsfolkene arbejder sig gennem ødelæggelserne. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Over 15.000 personer har mistet livet ved det kraftige jordskælv, der tidligt i morges ramte det sydøstlige Iran. Det anslår iranske regeringsembedsmænd overfor det britiske nyhedsbureau Reuters. Langt de fleste ofre findes i byen Bam. 30.000 er blevet såret, siger guvernøren i Kerman-regionen. 60 pct. af byens bygninger kollapset Op mod 80-90 procent af bygningerne i Bam er kollapset under jordskælvet. Jordskælvet er lokalt målt til 6,3 på Richterskalaen. Amerikanske geologer oplyser, at de målte skælvet til 6,7 på Richterskalaen, og at skælvets epicenter lå 980 km sydøst for Teheran. Mange fanget i deres senge Skælvet ramte byen i de tidlige morgentimer og fangede mange af ofrene i deres senge. Redningshold fra Røde Halvmåne er ankommet til regionen i løbet af fredagen, men ingen har endnu fuldt overblik over katastrofen. Ifølge øjenvidner er også en række landsbyer i regionen jævnet med jorden, og mange sårede har tilflugt på åbne pladser, hvor folk går rundt og leder efter familiemedlemmer og bekendte. Populært rejsemål Byen ligger omkring 1.000 km sydøst for hovedstaden Teheran og tæller omkring 80.000 indbyggere. Byen er kendt for sine mange historiske bygninger og er et populært rejsemål. Bams historiske fæstning, der er et af byens mest kendte mindesmærker, er jævnet med jorden sammen med andre historiske bygninger i byen. Fæstningen var over 2.000 år gammel og var en af de ældste lerstensbygninger i verden. UNESCO begræder ud over tabet af menneskeliv også i stærke vendinger tabet af bygningsværket.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her