Libyen var langt fra i nærheden af at udvikle atomvåben, siger chefen for FN's atomenergiagentur, IAEA, Mohamed ElBaradei. Den libyske ledelse meddelte tidligere på måneden, at landet åbner op for inspektion af dets våbenprogrammer inklusive dets planer om at udvikle atomvåben. Havde ikke beriget uran ElBaradei siger, at Libyen ikke var i besiddelse af beriget uran, hvilket er en betingelse for at producere atomvåben. »Efter hvad vi hidtil ved, var de (Libyen, red.) ikke tæt på at have atomvåben. Men vi må ind i landet og se efter og diskutere detaljer med dem«, siger Mohamed ElBaradei i et interview med det britiske nyhedsbureau Reuters. Libyen har ifølge vestlige efterrretningskilder arbejdet på at udvikle masseødelæggelsesvåben i årtier og i samme periode holdt landet lukket for international inspektion.
Libyen var langt fra at have atomvåben
Lyt til artiklen