En amerikansk soldat er blevet dræbt og tre såret, da en bombe eksploderede i vejkanten nær en mindre by nordøst for den urolige by Falluja. Bomben eksploderede, netop som en amerikansk konvoj passerede. En dræbt i Bagdad En amerikansk soldat og to irakiske børn er til morgen blevet dræbt af en bombe, der eksploderede i vejsiden i det centrale Bagdad. Ifølge en militærtalsmand er andre 14 blevet såret ved eksplosionen. Blandt de sårede er otte medlemmer af det irakiske hjemmeværn, fem amerikanske soldater og en irakisk tolk. Eksplosionen fandt sted i en travl handelsgade, oplyser amerikanerne, der ikke har oplysninger om de såredes tilstand. 18 dræbt i Karbala Angrebene kommer dagen efter, at 18 personer blev dræbt i Karbala i det sydlige Irak i det alvorligste angreb, siden Saddam Hussein blev taget til fange. Fire bulgarske og to thailandske soldater samt 12 irakere mistede livet ved et koordineret angreb, der var rettet mod borgmesterkontoret og to amerikanske baser i byen. Karbala ligger i det shiadominerede syd, der ellers ikke har været centrum for større uroligheder. Bilbomber og mortérgranater Gerningsmændene brugte selvmords-bilbomber, mortérer og maskingeværer under angrebet, der sårede 37 soldater og mindst 80 civile. I alt er 13 amerikanske soldater blevet dræbt siden tilfangetagelsen af den tidligere irakiske diktator, og 211 amerikanere har mistet livet ved kamphandlinger i Irak siden den formelle krigsafslutning i maj. Japanere tjekker sikkerheden De nye angreb kommer samtidig med, at en japansk delegation undersøger sikkerhedsforholdene i landet med henblik på evt. at bidrage med soldater til indsatsen i efterkrigstidens Irak. Thailand har i dag understreget, at landet ikke vil afbryde sin indsats trods drabene på to soldater i går i Karbala. Anden udvikling
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























